Her er 4. del af rejsen i billeder og tekst med 4 personer, nu på vej hjem fra Verdens ende.
Til side
< 1 >
< 2 >
< 3 >
Afsluttet: 01-08-2008
På vej ud af Norge skal vi i et super-marked for at få handlet ind og fyret de sidste norske lommepenge af.
Vi kører til Frederiksstad og finder Rema 1000.
Der bliver indkøbt rigeligt, nødvendigt mad og andre absolut uundværlige fornødenheder såsom is og lakrids, kager og bajere.
Mærkeligt nok byder Kaj mig altid på en NAB-øl når vi er ude…???
Med blikket mod den gamle Svine-sundbro nærmer vi os Sverige.
Hele vejen ned til Uddevalla foregår i kraftig sidevind, så det bliver en befrielse at komme til at køre med vinden i ryggen mod Trollhättan.
Min GPS vil ikke fortælle hvor der ligger en campingplads i byen, men det finder jeg på Bykortet her.
50 m frem og til højre og så kommer den længere nede ad vejen på højre side. Den ligger ganske tæt på kanalen i et grønt område.
Der er kun ledige pladser uden strøm og ingen internet. 6.070 km.
Onsdag. Der er rigtig fine faciliteter på campingpladsen, køkkenet er åbent 8:00-22:00, der er kode på alle døre og sopp-sortering: brændbart i den røde pose og komposterbart i den grønne. Resten i spande.
Vi er klar med morgenformaliteterne - bad, morgenløb og -gang, kaffe, storopvask, frisk vand på m.m. - ved 11-tiden og møder på vej ud en fastligger som vi fotograferer i farten. Det er en snog, vi kan se det på de gule prikker i nakken, ca. 1 m lang.
Vi kører via turistbureauet og videre til parkeringspladsen ved slusekon-toret og ser en stor coaster på vej ind i øverste sluse.
Der er ikke mange cm på hver side når den med stor præcision bliver manøvreret på plads til sluseportene bag lige nøjagtigt kan lukkes.
Lystbådene i havnen ved slusen må pænt vente med at sejle opad indtil den er kommet op og videre, og en anden på vej ned, er kommet ind i slusen.
Der ligger et lille slusehus ved hver sluse, men nu det er fra det store her de 3 nederste sluser styres.
Vi spilede øjnene lidt på gab da vi så en Stradivarius på vej op, men det var altså ikke en dansker.
Lystbåde kommer op i trappeslusen mens en coaster er på vej ned i den øverste sluse. Når den skal ned her er der ikke plads til noget andet.
Der kommer nu løbende information om tidspunkt hvornår der sluses store fartøjer.
Klokken 15 hver dag i juli og august åbner de for sluserne i Trollhätte-fallen.
Så fosser der 300.000 liter vand i sekundet ud i over ruinerne efter de industrier som lå her i 1800-talet frem til 1910-20, bl.a.
Sveriges førsta træsliberi (til fremstilling af papir-masse) anlagt 1857, Trollhättans pappers-bruk anlagt 1888 og Gustav de Lavals karbid-fabrik anlagt 1896.
Ved siden af ligger det underjordiske Hojumstationen kraftværk.
Efter faldene tager vi på guidet rundvisning på Oliden, det gamle vandkraftværk fra begyndelsen af 1900-tallet.
Vi er indenfor indhegningen og der kræves brug af hjelm i arbejds-områderne. Er vi ikke ømme?
Paraplyerne er taget med for en sikkerheds skyld også, mest på grund af vejret.
Når vi har dem med regner det aldrig, men når vi ikke har…
Uha!
Der er 9 generatorer på række i nederste hal hvor strømmen laves, 10.000 mW-timer yder hver.
De forreste er dateret 1909, og de bageste er kommet til efterhånden som behovet var der.
Nr. 1 har kørt siden 1923, de andre kobles ind og ud efter forbrug på nettet.
Dog højst 7 på en gang, mere vand må de ikke bruge fra elven.
Hojumstationen og Oliden kraft-værker har en samlet kvote vand til strømproduktionen.
Vi »evakueres« fra kraftværket og over til Saab-museet, turistbureauet og smedien i de gamle lokomotiv-fabrikshaller via linbanan/tovbanen der fører os hen over Oliden og kanalen for den nette sum af 40 SEK pr. person.
De prøver at sælge os et 2-dages Trollhättekort for 200 SEK, men vi agter at fortsætte vejen hjemad i dag.
Og vi har da heller ikke så mange svenske penge tilbage.
Vi nøjes…
Det hele begynder altså her, 32 m over turbinerne, hvor vandet kommer løbende i elven og ind i si-huset oppe i venstre hjørne af billedet.
Her bliver alt fra træstammer til kundevogne, hundredlapper og andet skidt sorteret fra så det ikke går med ned i turbinerne.
Skulle der ske en strømafbrydelse, standser elproduktionen og vand-masserne ledes ned gennem 2 store huller i klipperne, det ene er i bunden af brønden i midten.
På vej fra tovbanen kommer vi forbi dette Saab jagerfly fra det svenske luftvåben der står udstillet på pladsen ved siden af Saab-museet som ses i baggrunden.
Fabrikshallerne rummer også en gokartbane.
Der er i det hele taget mange aktivi-teter i sluseområdet i Trollhättan, og vi er trætte og på vej tilbage til vores bolig for at få os en kop tiltrængt eftermiddagskaffe og ellers videre hjemad.
Det bliver dog hurtigt ødelagt da der strømmer veteranbiler til området på den anden side af kanalen.
Om onsdagen holder Trestad Veteranbilklub træf ved slusen.
Lige fra Ford T og A til de mange modeller af svenske biler og motor-cykler til nyere gamle amerikanere vises frem her.
Også Mercedes og Opel…
Messerschmidt er også repræsen-teret.
Men vi må videre.
Jeg må dog lige hen og se på denne campingvogn i ministørrelse.
Den er lige noget for Kaj.
Og der er ikke manipuleret med billedet!
Jeg undrer mig over om man i det hele taget kan få ståhøjde i køkken-afdelingen? Det kræver loven.
Og hvad med sengen…
Og så er der svenskerne med deres affaldssortering.
Godt nok synes jeg Assens Kommune går til grænsen, men…
8 spande på rad plus det løse.
Det var hvad vi nåede i Trollhättan.
Jeg er sikker på Trollhättekortet er alle pengene værd hvis man er der i flere dage!
Vi forlader Trollhättan med kurs mod Danmark. Sidste overnatning i det fremmede foregår på Eurostop raste-plads bare 3-400 km hjemmefra.
Vi bor ved siden af MacDonalds og indkøbscenter, tankstation og hvad har vi?
Aftensmaden laves i gadelygternes skær, pæren over køkkenbordet er sprunget, den over døren virker heller ikke, godt vi skal hjem nu.
Det er let: Tarteletfyld på dåse og skaller.
6.303 km.
Efter en afsluttende hyggeaften må vi konstatere følgende:
Så når vi frem til torsdag,
hvor Kirsten står op såd'n ved halv-otte-tiden,
mens Kaj han sover rævesøvn
og ta'r sig et ekstra kvarter te på siden.
Den har kørt hele turen og med København i sigte sidder den der.
Efter en pause "Hos Morfar" iler vi hjem til Kirsten og Kaj og slutter turen af med kaffe og øl. 6.669 km.
Ergo: Der er for lidt tid til at nå alt.
Der går for meget tid med oplevelser.
Det var ikke så let med net, brug hellere egen internetforbindelse.
Rugbrød kan købes deroppe nu.
Fersk kød er dyrt, frosset billigere.
Mad, vin, øl er dyrt, sodavand billig.
Sommerkoteletter er sprængt (salte).
Pålæg koster 3 gange så meget.
Vi ville gerne, men nåede bl.a. ikke:
Kiruna, Karesuando, Hammerfest, Lofoten, Hvalsafari, Andenes, Røros
og Ishotellet i Alta, der var smeltet.
Lidt fakta: Billedet - Hårvask i det fri.
Kørt dag 1: Skallebølle-Helsingborg 320 km.
2: Stockholm 562 km. - 4: Bureå 789 km.
5: Rovaniemi 448 km. - 6: Kirkenes 543 km.
7: Lakselv 432 km. - 8: Nordkap 195 km
9: Porsangerfjorden: 117 km. - 10: Altafjord 235 km.
11: Forset 379 km. - 12: Efjorden 148 km.
13: Saltstraumen RV17 255 km. - 14: Svartisen 139 km.
15: Tinnsjøelv 368 km. - 16: Trondheim Sandmo 265 km.
18: Listahøgda Peer Gynt 325 km. - 19: Trollhättan 550 km.
20: Eurostop nord for Malmø 227 km. - 21: Hjem 366 km.
I alt 6.669 km - 812 l diesel - 5 l motorolie
Det løb op i ca. 45.000 kr. alt inklusive for 4 pers.