Rejsen til Nordkap 2008 - side 3

Her er 3. del af rejsen i billeder og tekst med 4 personer på vejen til og fra Verdens ende.
Til side   < 1 >   < 2 >   < 4 >         Afsluttet: 01-08-2008

Der er kun 3 km at gå til isbræen og vi var helt oppe og røre ved den.
Her er vi på vej ned i hvert sit tempo. Det er lissom når vi går på ski: de hurtigste holder pause og venter på de andre, og når de kommer frem, fortsætter vi.
Man skal heller ikke gå på fjeldet i Holey Soles eller Cloggs, det fremmer ikke just sikkerheden.
Den globale opvarmning gør sig gældende her, det ses på at der ikke er så meget is som der var i 2001.

Skipper, der sejler under norsk flag, er en løjerlig fisk. You pay on the way back, siger han uanset hvad han bliver spurgt om og på hvilket fremmedsprog, dansk undtaget.
Han sejler og lejer cykler ud derude ved Svartisen. Her står der 30-40 stykker i forskellig størrelse og køn (cykler) til en pris fra 40-60 kr alt efter hvor længe. Han klarer alt selv, kaptajn, styrmand, fortøjring, udlejning, cykelsmed, afregning, guide, arbejdsdreng... 4.562 km.

Fredag morgen fortsætter vi ad Rigsvej 17 sydover mod Forøy hvor vi skal med færgen til Ågskaret.
Vi er så heldig at komme til færgelejet og køre direkte ombord kl 9:30.
Overfarten tager bare 10 minutter.
Videre går det de 28 km til næste færge i Jetvik. Her tager overfarten 65 min så vi tager kaffe og muffins.
Vejret er herligt her hvor vi passerer polarcirklen. På turen lægger vi til i Sørfjorden, og får flere biler med mod Kilboghamn, bl.a. mælkebilen.

Bare få minutters kørsel fra færgen ligger Grønsvig Kystfort, et levn fra tiden med tyskernes besættelse under 2. verdenskrig.
Her fra en af kanonstillingerne er der en vældig fin udsigt ud over hele kystområdet.
Helgeland Museum er i gang med restaurering af området og der er gratis adgang.
Et rigtig fint sted til en pause. Turistkontoret sælger is og man kan sætte sig ind i varmestuen og spise.

Der er i alt 7 færgeruter ad RV17 mellem Bodø og Steinkjer.
Vi vælger at nøjes med de 3 og køre mod Mosjøen for at komme på E6 igen efter vi har sejlet Nesne-Levang.
På vejen fra Mosjøen mod Trond-heim passerer vi Laksfossen. Vejen ned til den kommer næsten for foden af en bakke, så det er med at træde godt på bremsen.
Vi ender ved en rasteplads ved Tinsjøelv og spiser og overnatter.
4.930 km

Lørdag. Sandmoen Camping.
Vel ankommet til Trondheim, efter betaling af flere gange bompenge, tager vi frokosten i højt solskin og sommertøj. Vi tillader os at snuppe en lille skarp til plus en ekstra bajer fundet ved Grønsvig til, da vi har to overnatninger og ikke skal køre næste dag. 5.195 km.
Knap nok får vi sat kost og bajere til livs før sorte skyer trækker op og vi trækker ind. Vi hygger os indendøre mens et tordenvejr passerer.

Søndag. En af hovedatraktionerne i Trondheim er Nidarosdomkirken.
Transporten til byen foregik med bus, og her kan FynBus lære noget.
Det skal jeg ikke spilde tid med her, men da domkirken først åbnede for turister klokken 13 havde vi tid til en frokostbolle i cafeteriet.
Vi købte All-in-on billetter, 100 Nkr, og var inde og se kronregalierne og museet først også inden.
Efter guidet rundvisning gik vi op i tårnet og nød udsigten over byen.

Fra domkirken gik vi ned mod havnen ad gågaden forbi tinghuset, torvet og turistbureauet hvor jeg fandt en ny kæreste.
En venlig jente ved skranken fortalte mig på mit spørgsmål, at der ikke var nogen butikker der havde åbent om søndagen så hvis jeg skulle købe en CD, var eneste mulighed en tank.
Ærgerligt, men da der kom høj musik ud af en butik nær havnen, var der alligevel en der havde åbent, og jeg fik min CD med Halvdan Sivertsen.

En softice giver passende ny energi, så vi går os en tur langs med havnen.
Her er en skøn blanding af erhverv på den ene side og lyst på den anden. Her kan man også tage en tur med ud til Munkholmen ude i fjorden, hvor der er en gammel fæstning.
Vi fortsætter nu vores byvandring og ender med at finde bus linie 19 tilbage til Sandmoen.
De 11-12 km tilbagelægges som en bedre sight-seeing rundt forbi syge-hus, indkøbscentre og boligområder.

Mandag. Med kurs mod Peer Gynt forlader vi Trondheim ad E6 og nyder frokosten i skyhøjde på Dovrefjeldet. Det lufter godt og vi vælger at sidde indendørs.
Her myldrer campister forbi i hobetal.
Inge har lovet Hans at strikke en genser på norsk til ham, og garnet køber vi i byen Vinstra.
Kaj har forelsket sig i briller. Han køber hele to par i kunstnerisk design for 100 kroner.
De gamle havde mistet en stang.

Forinden må jeg dog ind på raste-pladsen ved Høvringen og ned og gense elven.
Kirsten er solida-risk og går med.
Inge strikker og Kaj sover.
Det er her jeg glider på en glat sten og slår knæ og lillefinger.

Ad snirklede, stejle grusveje finder vi omsider Peer Gynt-vejen i den rigtige retning og kører mod Listulhøgda, rastepladsen 1.053 m over havet.
Kaj har ikke opført sig ordentligt, og bliver sat af efter bommen og kaffen, og må løbe de ca. 10 km som straf.
Det gør han nu gerne og endda på tid med sin nye GPS. Det er nødvendigt at holde farten med alle de myg der er. De sidste 5 km går bare opad.
En flok løse får (ikke os) ledsager ham et stykke på vej.

Kirsten vil straks ud og vandre i naturen ovenpå en øl, og Kaj går med for at jogge af.
Før solnedgang bliver der råhygget på højfjeldet med sang og musik. Meget passende: Pensionistvisen.
Foruden os holder en tysk camper og overnatter.
Peer Gynt er meget populær at cykle gennem, der passerer endda nogle der tager både den ene og den anden vej med pænt mellemrum, så de må have været hele vejen igennem.

Da vi har fri udsigt hele horisonten rundt kan solen selv vælge hvor den vil tages.
Og det bliver den så rigeligt i diverse zoom og blændeåbninger.
Køer og får går frit i området, og vi kan høre klokkerne klimte hele tiden.
Også midt om natten hvor de endda kommer helt hen til vognen.
Det opdager Kirsten næste morgen og advarer os andre, men hvem er det lige der jokker i det mon?
5.520 km.

Tirsdag er der dømt rejsedag.
Målet i dag er Trollhättan og gerne en campingplads med strøm og internet, køkken og bad.
Nu er livet ikke altid så let som man forventer, og Kirsten skal f.g. se hvor det var Inge ikke ville sove engang i fordums tid lige ved klipperanden, men da hun stiger ud mangler den løse trappe udenfor.
Den stod heldigvis på rastepladsen 10 km tilbage eller 2½ liter dieselolie à ca. 14 NOK.

På vejen ned fra Peer Gynt ligger der pludselig nogle cyklister og roder rundt på asfalten foran os.
Vi holder ind til siden og hopper ud og spørger til uheldet som lige er sket. Heldigvis er det ikke værre end de kan klare det selv, men pigen kommer nok ikke til at kysse nogen de første par dage.
Mellem Oslo og Svinesund er der meget vejarbejde i gang. Tænk, man borer huller i fjeldene for at få mate-riale til at bygge af! Tror jeg nok…

 

Til side   < 1 >   < 2 >   < 4 >