Her begynder den nye og spændende rejse i billeder og tekst med 4 personer på vejen mod Verdens ende.
Til side
< 2 >
< 3 >
< 4 >
Afsluttet: 01-08-2008
26. maj 2008. Vi' på vej'n igen…
Vi er ude for at se på lejlighed før vi flytter sammen.
Der er lidt uenighed om hvem der skal sove på loftet,
og hvem på bordet. Pigerne? Drengene?
Jo, det ér sommer, men lige netop en af de få regnvejrsdage i maj og 11º.
De lover op til 25º igen i morgen.
Vi glæder os helt vildt! - Til turen!
Johnny, Inge, Kirsten og Kaj.
Fredag. I løbet af natten nåede vi til en Trafikplads 20 km nord for Helsingborg, så ku' vi ikke mere.
Frokosten blev indtaget her på Laganrasten, et hyggeligt sted nord for Ljungby, og nu nyder vi kaffen ved Ödeshög ved Vättern.
Kurs Sundsvall; vi tager den hurtige vej via Stockholm; målet er at være i Haparanda i morgen.
8-tiden om aften når vi Salem ved hovedstaden for at spise hakkebøffer, men hvad venter der os?. 320 km
Lørdag. Lokummet strejker efter første besøg.
Radioen spiller ikke efter et kvarter.
Cigarstikket har ikke strøm til GPS'en, men fixes før vi kører videre.
Stegen i køleskabet tør op og sætter alt til med kødsaft og alt må ud og gøres rent.
Lokummet går i gang igen og løber og løber og skal søbes op.
Det bliver campingplads i Stockholm. Det eneste stik der passer til at få strøm er ovnens; det må lade livet.
882 km. Vi beslutter os for at tage en hovedstad mere, og nyder morgen- kaffen på Ängby Camping; vejret er aldeles med os i dag: til korte bukser og solbriller endda.
Stockholmskortet koster 330 kr. pr. person, og vi vurderer ikke at kunne udnytte det. Vi tager T-banan til Gamla Stan, det koster 180 kr.
Vi vader op mellem de gamle huse for at finde et sted at finde hvor vi kan komme på sightseeing-bussen.
Ved en kirke synger et pigekor.
Søndag. 69 kroner for et SurfCard på campingpladsen gjorde det muligt at komme på nettet.
Derfor kan du også læse om vores sightseeingtur, hvor vi fik en varm korv plus de andre mærkelige pølser, og hele herligheden blev toppet med en mjukglas i kegle.
Mærkeligt nok måtte jeg selv slutte af med en amerikaner med chokolade og jordgubbar.
Vores naboer synes vi er nogle Besondere Leute...?
Gustav Wasamuseet.
220 kr. kostede rundturen i byen, og så endda på 1. sal.
Vi fik lige hilst på kongehusets skildvagt inden vi vendte snuderne hjemad mod campingpladsen for (med succes) at få afprøvet Weberen med en dansk oksetyndstegsfilet, Majestæterne kunne desværre ikke tage imod besøg i dag.
I pausen mellem Spanien og Tyskland fik vi et ordentligt regnskyl, og regnen fortsatte så småt natten igennem.
Mandag. Bureå rasteplads, udsigt fra vinduet klokken 11 om aftenen.
Vi har kørt næsten 800 km i dag, og inden vi holdt ind for natten her, satte vi 3 dåser boller i karry til livs på den forrige rasteplads med das. Godt vi mænd kan i naturen. 1.671 km
Næste mål er Polarcirklen, men efterhånden som dagen skrider frem må vi se i øjnene at det når vi ikke inden klokken 18, Finland ligger nemlig en time foran os.
Det bliver til camping i Rovaniemi.
Tirsdag. Ounaskoski Camping kan varmt anbefales - lige ud til Kemielva.
Straks vi ankommer får vi naboer fra Schweitz. Jeg ved ikke hvorfor, men mange gange når vi slår os ned falder jeg i snak med naboerne, denne gang et friskt par på vej til Nordkap.
Det særlige ved dem er at de skal til Gibraltar bagefter inden de skal hjem igen, og det skulle gerne være inden 1. december hvor han skal tilbage på arbejdet.
Vi aftaler at ses igen. 2.119 km
Efter den grillede laks var det atter badetid for Kirsten og Kaj.
Og hygge. Den sproglige verden blev vendt på hovedet adskillige gange idet vores nye venner, Nicole og Stefan, forstod delvis dansk plus engelsk, fransk, tysk og mere.
De bød os en speciel krydret schweitzisk kirsebærlikør og Inge bød igen af sin ribsvin.
Det blev sent inden vi skiltes, men mørket var dog ikke faldet på. Det gør det ikke den første måneds tid.
I 3. forsøg lykkedes det for Kaj at få både hoved og ben med på de 2 tumper på Polarcirklen. Skægget på bukken passede perfekt i farven til originalen.
Vi fik også hilst på den finske udgave af julemanden; og her tror de på ham!
Lissom på campingpladsen er her knot i massevis, men bare man bevæger sig rundt, går det.
Maverne og dieseltanken fyldes op inden den videre fart mod nord.
Vi vil til Norge i dag.
Dagens rutiner overholdes og eftermiddagskaffen nydes ved en badestrand langs vejen mod Ivalo.
Ikke lige her, hvor vi i 2001 nød den smukke natur sammen med Ellen og Hans. Selvfølgelig måtte vi forbi, men her var der f.g. myg så det forslog.
Ved Skoltefossen holdt vi ind til aftensmad og fortsatte mod Kirkenes til ca. 10 km før.
Da vi passerede midnat åbnede skydækket sig for en kort stund så solen kunne få lov til at beskinne os.
Onsdag. Kaj var træt. Øjnene hang, men alligevel lod han sig forføre af Kirsten til at gå ad vejen tilbage et par kilometer for at fotografere den flok rener der havde gået os i vejen.
Inge og jeg slår tiden ihjel med et slag crib - vi har ikke fået brættet med og får derfor ikke afgjort hvem der mest ydmyger hvem. 2.662 km
Midnatssolen fejres i samling med et lille glas eller to inden vi går til ro.
Dasset her er ikke FF, men de bliver da rengjort hver anden dag.
Torsdag. Det er da pudsigt at Vesterålen ligger i havn i Kirkenes "hver gang" vi er der; det er måske netop den vi ankommer i næste gang?
Det siges at Hurtigruten er så præcis at man kan stille sit ur efter den, så vi ventede og ventede - den skulle sejle kvart på et - er det kvart i eller over? men 20 minutter over et startede vi mod Storskog uden at se det.
Efter besøg ved den russiske grænse er målet Lakselv i bunden af Porsangerfjorden.
Da vi tanker diesel på i Tana, har vi valget at køre via Karasjok eller over fjeldet. Vi lader GPS'en vælge for os og det bliver fjeldet.
Jeg skal love for at vi kom højt op. Nu havde jeg truet Kaj med at gå i sneen i bare tæer; her er så beviset. Ruten nordover mellem Tana Bru og Lakselv kan varmt anbefales. To gange kommer man over strækninger der er spærret af bomme om vinteren, men når først Silfar Canyon er passeret er vejen helt fin igen.
Fredag. Stabbursdalen Camping.
3.094 km. Middagsmaden er reddet.
En laks på hele 12 kilo kæmpes op af elven, og den lykkelige lystfisker fortæller beredvilligt til højre og venstre kampen, der tog over en halv time og gav blodige hænder, for at få den landet.
Vi får tømt lokumstanken og fyldt rent vand på, men spildevandstanken får vi ikke tømt. De er ved at få bygget om her på campingpladsen.
De har internetforbindelse.
På den videre færd mod nord bliver rastepladsen lige efter Skarvberg- tunnellen næste stop.
På denne lykkelige kvinde kan du se hvorfor; hvad har hun i sine hænder? Sten...
Det var koldt og blæsende og da der kom en Gislevbus og holdt pause, blev vi nødt til at tage kaffen også så de stakkels passagerer kunne stå i læ bag os. Med u-tømt vandstank gemmer vi opvasken og stikker videre nordpå mod midnatssolen.
Efter vi har passeret Nordkaptun- nellen og afregnet 601 kr. i norske, ringer jeg til Ellen som aftalt og fortæller at vi er i Honningsvåg.
Vi aftaler at mødes foran kirken (der ved jeg der er et web-kamera) og så bliver vi ellers overvåget.
På Shelltanken tanker vi og får at vide af en lokal hvor kirken ligger (ok-man, og vi har selv GPS med). Da vi er ved kirken, vinker vi, og Ellen ringer op fortæller at de tydeligt kan se os.
Vel ankommet til Nordkap kl. 19:10 efter en uges rejse og 3.289 km tilbagelagt, må vi absolut over til globen uanset vejrforholdene og entreen på 200 kr. pr. person.
Det blæser væmmeligt og tågen trækker yderligere til og sænker temperaturen helt ned til 4º. Og her kommer vi lige fra 27º varme ved polarcirkelen i Finland.
Det er f.g. en kold fornøjelse, og så har de afspærret den udvendige nedgang til grotten. Godt jeg var blevet advaret hemmefra om at tage termoundertøj med, for ovnen kunne slet ikke varme kabinen op på vågeblus.
Alle de andre svøbte sig ind i tæpper ovenpå dynerne; det eneste ekstra jeg gjorde var at putte et par ørepropper i, og det gjorde at jeg for første gang fik en god nats søvn.