Rejsen til Nordkap 2008 - side 2

Vi kører tilbage til stensamlerraste- pladsen og overnatter. 3.406 km
Kaj fisker som en lille gal for at se om han kan overgå Hanses 8 spisefisk, men det bliver kun til 2 undermålere.
Søndag morgen prøver han til igen uden held, og vi bryder op.
Ved denne sølvsmed gør vi holdt og handler. Pigerne køber smykker og veksler de fleste af vores mønter til sedler. Det var i svinget her ud for at en ung motorcyklist fra Manchester i 2001 kørte sig ihjel.

Aldrig så snart vi kører ind i Alta står solen højt på himlen igen. Ku' den dog ikke bare ha' skinnet nordpå?
Helleristningerne på klipperne står utrolig flot efter så mange år - og den røde farve holder endnu.
Godt trætte af vandreturen rundt på klipperne nyder vi et stykke skov- bærtærte til kaffen i cafeteriet.
Kirsten har forelsket sig i Altafjord Camping, og da turistkontoret alligevel har lukket, bliver det næste mål.

Efter 8 kilometers vejarbejde og ialt 1½ times kørsel på fjeldet når vi frem til campingpladsen i Langfjordbotn.
Inge og jeg sidder oppe til midnat mens Olsens er gået i bænkene og snorker om kap, dog vækker vi dem så vi sammen kan nyde solens dans på fjeldtoppene.
Det er mandag morgen og lige vejr til morgenkaffe i det blå med Inges friskbagte franskbrød (uden salt).
Kaj fisker igen, men er så uheldig at det igen er lavvande. 3.641 km

Vi har sat kurs mod Narvik og passerer flere gange vejstrækninger som er spærret af bomme om vinteren, som fx her på Kvænangs- fjeldet hvor de andre selvfølgelig også skulle ud og gå i sneen.
Jeg derimod nød udsigten ud over Kvænangen med henholdsvis konen og camperen i for- og mellemgrund, jeg fik kolde fødder nok forleden.
Camperen får lov til at bestille noget; det er som om Svanninge Bakker ikke får nogen ende her i landskabet.

Henne om hørnet højest oppe er der en samelejr på en rasteplads.
Om det er på grund af dem der er en hane med rent vand foruden de velkendte lokummer, kunne jeg godt mistænke de norske myndigheder for.
Samerne har specielle rettigheder i de områder de holder rener og skal fx ikke, som Kaj, indløse fiskekort til indlandsfiske; heller ikke de svenske.
Hvis Kaj vil fiske indlandsfiske, kan han dog, som med busbilletter, indløse fiskekort via SMS.

Det er ikke altid lige skæg at køre på de norske landeveje.
Naturen er så storslået at selv et lastvognstræk bare er en lille brik i spillet. Domino?
Vores aldrende Iveco autocamper indbyder jo ikke ligefrem til konkur- rencekørsel holdt op mod de spritnye andre af slagsen spækket med alskens moderne elektronik.
Og på et direkte spørgsmål må jeg erkende at vi er begyndt at holde særdeles meget af den.

Vi lander på denne rasteplads og overnatter efter aftensmaden, kødkager med ris, sammen med en svensk camper og et lastvognstog.
4.020 km.
Forinden bliver der dog tid til at dyppe tæerne i elven.
I tilfælde af at nogen skulle forlede sig til at stå op om natten for at ti..., er vognen strategisk placeret så døren ikke vender ud mod elven.
Det var her at Kaj lærte at der er en ventil på aftapningen til spildevand.

Tirsdag. Der er kun 80 km til Narvik og et af mine største ønsker er en tur med Ofotbanen til Kiruna. Vi parkerer ved Idrættens Hus hvor der også er toiletter i kælderen vi kan bruge, og haster ned til stationen til klokken er 5 min. over 11.
Det kan ikke lade sig gøre mere da svenske SJ har overtaget driften fra d. 12.6.2008, og nu foregår trans- port med rutebil fra rutebilstationen.
På vej tilbage går vi i Narvik indkøbscenter køber små karafler.

Efter frokost, omklædning, det er rigtig varmt, og forgæves shopping efter bl.a. Dalegarn og CD-er søger vi op mod liften til Narvikfjeldet for at køre med op.
Man kan også vælge at gå op, men det tager kun 7 minutter i kabinen.
Om vinteren er der skiløjper på stedet og både snekanoner, piste- maskiner og andet udstyr står fremme.
Vi ankommer netop som en drage- flyver letter og tager turen ud i det fri.

Højderne drager, og Kirsten og Kaj vil opad.
I en hule højt oppe sidder en gammel mand og nyder sin medbragte danske Ceres Royal.
Han sidder nok og tænker at bare luften havde været lige så varm som bajeren, og bajeren havde været lige så stor som udsigten, og udsigten havde været lige så køn som pigerne, og pigerne havde været lige så energiske som knoten, myggene og bremserne heroppe...

Pudsigt nok kommer vi tilbage til restauranten ved liften til kaffetid, men adgangen til restauranten foregår via denne terrasse, og fotografen nægter simpelthen at gå herud. Det ser også meget farligt ud med den træbro ved siden af, hvor man kan glo direkte ned i dybet. Vi får kaffen!
To mountainbikere kommer op med liften og tager den i fuld fart ned ad fjeldsiden. Jeg vil nok vurdere farten til at være lidt hurtigere end liften, vi kan dog nyde udsigten undervejs.

Klokken er 23:12 sharp, og endnu en begivenhedsrig dag sluttes af med en badetur. Bemærk solskinnet!
Stranden her er overstrøet med noget der ligner koraler; det er helt hvide kalkdannelser i sjove forgrenede figurer og også noget bare der er pulveriseret.
Vi ankom igen for sent til at grille aftensmaden, så det blev tilberedning og spisning inde. En svensker ankommer med campingvogn, kone og 6 børn. 4.168 km.